Hulter til bulter – noveller om parforholdet
Forfatter: Sten Jacobsen
Hulter til bulter er en samling af noveller, hvor temaet er kærlighed og parforhold. Det er noveller for voksne med hang til eksperimenterende litteratur og slutninger, der skal tygges på. Dukker, hunde, parforhold – og kunstinstallationer! Disse elementer går igen i flere af disse sære og dragende noveller.
Uddrag fra boganmeldelse af Lektør Heidi Buur Pedersen:
I første novelle møder vi en mand, der elsker at shoppe tøj med sin kone – men hvad er hans egentlige hensigt? I en lignende novelle er der også en mand, der drages af de sexede mannequindukker i en pels-butik, og dukker spiller i det hele taget en rolle i mange af novellerne. Fx i “Asmussons syndrom”, hvor hovedpersonen er en forfatter ved navn Sten Jacobsen, der anklages for at gemme dukkedele. I alt 17 fortællinger med slutninger, der vender op og ned på det, man lige har læst.
Novellesamlingen Hulter til bulter kan du købe hos Saxo.com