Fra barn til voksen

Af forfatter Sten Jacobsen  

Overgangen fra barn til voksen, er den fase af livet, hvor man uundgåeligt kastes ud i en akut psykologisk og menneskelig udvikling. Så heftig en udvikling er svær at komme udenom uden en udviklingskrise. Eller to. Du finder min novellesamling om emnet her: Hvem kan gøre en dukke fortræd?

Næsten som Adam og Eva bliver vi alle en dag forvist fra barndommens paradisiske have. Vi ruller ud i den voksne verden, mere eller mindre ufærdige fra forældrenes favn. De forældre, der jo er børns første store kærlighedsforhold. Og deres skæbne. 

Et oplagt emne til gode, psykologiske fortællinger

Som barn er vores forældre overmægtige, alvidende og kan løse alle problemer. De er vores omnipotente superhelte. Børnelitteratur er fuld af harmoniserede fortællinger, hvor alt ender godt til sidst.

Barnet er inderst inde klar over, at det er fuldstændig overladt til og afhængig af denne kærlighed fra de voksne. Derfor lider det ofte af hjemve, når det er borte fra forældrene. 

Præpuberteten – fra 9 til 12 år – kaldes ofte for tweens årene. Ligesom puberteten er denne periode også spændende at udfolde og udfordre gennem novellens fortælling. Pludselig oplever barnet at se sine forældre med et hårdt og neutralt blik.

En sådan erkendelse er ofte chokerende og efterfølges af en dyb ensomhed. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvem vil jeg blive? Disse spørgsmål kan forældrene ikke give svar på (højst hjælpe til med), svaret ligger dybest set i barnet selv.

I denne periode kommer der en fremmedhed ind mellem forældrene og barnet. 

Hormoner og kaos – hånd i hånd

Når seksualiteten, den voksende tænkeevne og omverdenens krav øges, bryder barnlighedens diger sammen. Nye erkendelser dukker op. Nogle gange drypvis. Andre gange rives vi med i en stormflod. Livets pendul svinger os frem og tilbage gennem hele puberteten.

Selv begivenheder, som i sig selv ikke ser så voldsomme ud udefra, kan for et barn (som vi alle har været) frembringe en brat og chokerende erkendelse. Erkendelse, der vælter os ind i voksenlivet. 

De erkendelser er jeg især optaget af i mine noveller. Misforståelser opstår. Vores selvbillede og vores forståelse af omverdenen bryder sammen. Der sker ændringer i forholdet til venner og det andet køn.

Man skifter interesser og dermed venner, langsomt og prøvende udvikles forholdet til det modsatte køn og egen seksualitet, og identiteten afprøves og udvikles.

Psykologisk set er den unge her i en ekstrem sårbar situation. Det er også her, at børn/unge begynder at få deres første rigtige hemmeligheder, som far og mor ikke bliver indviet i.

Når verden åbner sig som et uoverskueligt og farligt tomrum

At være barn i præpuberteten og puberteten er som at sejle ud på det åbne hav i en lille optimistjolle. Her er der ingen søkort, og barnet introduceres til menneskers mørke sider. I denne situation opstår venskaber med sære interesser, altdominerende venindeskaber med konflikter og intriger.

Disse venskaber har en kraft, som sjældent ses senere i livet, og de vil derfor ofte forblive i erindringen og være genstand for en evig længsel efter det tabte. Her oplever barnet sine første erfaringer af tab og forladthed, og famlende i skiftende venskabsforhold pejler den unge sig frem til voksentilværelsens identitet.

De gamle lege og børnelitteraturen, hvor alt ender godt, forlades, og den voksne litteratur introduceres med et meget mere sammensat persongalleri. Jeg anser perioden som uendelig interessant, da den siger noget helt fundamentalt om menneskelivets grundvilkår.

I disse ungdomsår kæmper den unge en Jacobskamp med tilværelsens helt store problemer.

NB! Det er muligt at læse udvalgte noveller, lige nu → Læs gratis

Vil du købe novellesamlinger? 

Få et hurtigt overblik over alle udgivelser og novellesamlinger her → Køb bøgerne